Gå til hovedindhold

Organisationsopbygning

Center for Hjerneskade & Beskæftigelse rummer flere afdelinger, fordelt på 7 matrikler i hhv. Aabenraa, Tinglev og Kliplev. Afdelingerne er fordelt mellem hovedområderne, Hjerneskade delen og Beskæftigelse delen.

Indhold

    “Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov” 

    Målgruppen for Centerets Hjerneskade del, består dels af borgere med erhvervet hjerneskade (Serviceloven § 85), der enten bor i egne boliger eller på bosted i Aabenraa Kommune, dels af borgere der bor på bosted med medfødt, multipel funktionsnedsættelse og med omfattende skader både fysisk, kognitivt og kommunikativt. Hjerneskade delen rummer også borgere i aktivitets og samværstilbud (Servicelovens §104) samt VSU (Voksen Specialundervisning).
    Blandt målgruppen er også borgere med fysisk og verbalt udfordrende adfærd og med flere diagnoser i form af psykiatriske diagnoser, erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning.

    Målgruppen for Centerets Beskæftigelses del er borgere i beskyttet beskæftigelse (Serviceloven §103), borgere i aktivitets og samværstilbud (serviceloven §104) samt STU-elever (Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov).  
    Fælles for dem er, at det er unge og voksne med en psykisk sårbarhed og/eller borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 
    Hovedformålet med indsatsen er, at støtte borgeren til at mestre et så selvstændigt et liv som muligt, herunder også at borgeren får mulighed for at arbejde i erhvervslivet gennem støttet beskæftigelse eller direkte ansættelse.

     

    Nedenfor kan du se vores Vision og Mission, LOGO samt en QR kode til vores CHB sang.