SANSESTIMULATION SOM NEUROPÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Introduktion
Sanseintegration og neuropædagogik går hånd i hånd, og det er derfor vigtigt både at have en viden om de forskellige sanser samt om hvordan hjernen bearbejder disse sanser for at kunne arbejde neuropædagogisk med en borger, der qua sin hjerneskade ikke kan bearbejde de sanseindtryk han får.

Indhold
Sanseintegration er hjernens konstante bearbejdning af information. Hjernen vælger, fremmer, hæmmer, sammenligner og forbinder information fra sanserne, så kroppen kan bruges effektivt.

Sansemotorik er samspillet mellem sanser, hjerne, krop og bevægelse. Det er en kompleks størrelse. Uden at vi tænker over det, er vores krop altid i en eller anden form for bevægelse. Den tilpasser sig, ændrer stilling, korrigerer, stabiliserer, slapper af eller strammer sig op. Vi er ikke opmærksomme på alle de sansninger, som går forud for enhver af vores bevægelser.

Hvis hjernen qua en hjerneskade ikke kan bearbejde og integrere disse sanseindtryk, så kan det også være svært at styre sin adfærd.

Derfor er det vigtigt, at have en viden om både den raske og skadede hjerne for at kunne forstå borgernes adfærd, når sanserne pludselig ikke fungerer.

MENTALISERING SOM ET NEUROPÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Introduktion
Hvad er Mentalisering?  Hvordan kan jeg, som omsorgsperson bruge dette i arbejdet med borgerne?

Indhold
Med begrebet mentalisering forstås evnen til at se egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande – følelser, tanker, behov, mål og grunde.
Vi mentaliserer hele tiden, men er sjældent opmærksomme på at vi gør det. Vi tilpasser os konstant hinandens mentale tilstand og som oftest fungerer det godt.

Når vi i omsorgsarbejdet bliver udfordret af borgere som ikke længere evner at mentaliserede (hjerneskade, belastede opvækstvilkår eller andet), kan der opstå gnidninger, misforståelser eller konflikter. Her kan man gøre brug af kontrolleret mentalisering ved at overveje og reflektere over egne og borgerens mentale tilstande i situationen.

Man opøver sin evne til at se bagom adfærden og være i en belastet relation. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidig med at man holder fast i sig selv. De basale begreber omkring mentalisering vil blive gennemgået, vi vil gennemgå “de 4 løgne” og vore egne reaktioner, når vi kommer til kort i arbejdet med udsatte borgere.

Det gode samarbejde mellem borgere, pårørende og fagprofessionelle

Introduktion
Det gode samarbejde mellem pårørende og fagprofessionelle er vigtigt for begge parter, ikke mindst for at kunne skabe den bedst mulige trivsel for den borger som samarbejdet drejer sig om.

Nogle gange kan samarbejdet desværre udvikle sig i den forkerte retning, hvor kommunikationen er gået skævt og konflikterne skaber vanskeligheder, så parterne er blevet modspillere frem for gode medspillere.

Indhold
Hvordan inddrages pårørende i samarbejdet, så det bliver positivt og konstruktivt, og hvordan  kan fagprofessioneller, være opmærksom på at forebygge og håndtere konflikter, igennem kommunikation og ved at være bevidst om egen evne til mentalisering, selvindsigt og perspektivskifte.

Formålet med kurset er, at deltagerne får styrket deres færdigheder i at indgå og udvikle det professionelle samarbejde med pårørende.

HJERNENS ANATOMI, SKADESFØLGER OG NEUROPÆDAGOGIK

Introduktion
For at kunne målrette den fag-professionelle indsat i arbejdet med borgere med erhvervet hjerneskade eller neurologisk fremadskridende lidelser, er det nødvendigt at have en grundlæggende viden om hjernens opbygning og funktion samt følgevirkninger i forbindelse med en hjerneskade.

Hvordan den neurofaglige viden danner grundlag for den neuropædagogiske indsats i teori og praksis.

Indhold
Kurset er bygget op over 3 dage i form af en tretrinsraket, hvor der dag for dag bygges mere ovenpå den eksisterende viden

1. dag. Deltagerne får en grundlæggende viden om hjernens anatomi, skader og skadesfølger

2. dag. Neuropædagogik og neuropædagogiske metoder. Fra teori til praksis.

3. dag. Udfordrende adfærd og neuropædagogiske strategier. Hvordan og hvorfor i egen organisation. Set ud fra borger og fag-professionel perspektiv.

OM – KOGNITION, ADFÆRD OG PROFESSIONELLE KOMPETENCER

Introduktion
I arbejdet med borgere som af én eller anden årsag har en skade på hjernen, er det vigtigt at vide noget om hjernens kognition, og hvilke kognitive udfaldssymptomer det kan give, når hjernen ikke fungere normalt. Det er vigtigt, fordi kognition ofte er baggrund for den adfærd vi ser. Og ud fra den viden kan vi arbejde neuropædagogisk med borgeren.

• At skabe og udvikle en god relation med borgeren, er en af de vigtige kerneopgaver i arbejdet med mennesker.

Derfor vil også kaste lys på dig som fagperson og arbejde med relations kompetence.

Indhold
Kurset er bygget op over 3 dage, og er tilrettelagt som en tretrinsraket, hvor der dag for dag bygges mere ovenpå den eksisterende viden

1. dag vil du få en grundig undervisning i hjernens kognition, kognitive udfaldssymptomer og relevante neuropædagogiske strategier ved hjerneskade. Vi dykker ned i den kognitive pyramide og udforsker og laver øvelser inden for de forskellige kognitive domæner. Ud fra denne faglige viden, vil vi arbejde med klinisk ræsonnering (professionel systematisk refleksion)

2. dag arbejder med tolkninger af adfærd, og kigger på hvor afgørende den er i vores selvbeskyttelse og vores måde at behandle andre på.

3. dag fortsætter vi med at kaste vi lys på hvilke professionelle og personlige kompetencer det kræver at arbejde i det neuofaglige felt.